Randers Musikskole
Præsentation
Randers Musikskole inviterer alle kommunens 4. klasser indenfor til et musikalsk besøg i vores lokaler på Mariagervej 8 i Randers.
Her vil I sammen med de dygtige undervisere afprøve nogle af de mange instrumenter, der undervises i, og i fællesskab gå på opdagelse i lyd og toner.
Besøget henvender sig til alle 4. klasser, som gerne vil vide mere om musik og musikundervisning samt få en hands-on-oplevelse med kendte og mere ukendte instrumenter - både rytmiske og klassiske.
Pædagogisk profil
Når I besøger musikskolen, bliver klassen delt op i mindre grupper, som kommer rundt i huset og prøver flere forskellige instrumenter.
Tidsrammen er 10.00-13.00 inkl. tid til at spise jeres medbragte frokost.
Besøget vil ligge på en tirsdag eller torsdag.
Formål
Vi ønsker at give klassen en god musikalsk oplevelse, hvor alle eleverne får mulighed for selv at spille på instrumenterne. Vi ønsker endvidere at introducere eleverne for hvilke muligheder, der findes i forhold til vores tilbud om fritidsaktiviteter, hvor man kan dygtiggøre sig på et instrument og indgå i et musikalsk fællesskab.
Entré
Besøg på musikskolen er gratis.