Klassebesøg på Randers Musikskole
Beskrivelse
Randers Musikskole inviterer alle kommunens 4. klasser indenfor til et musikalsk besøg i vores lokaler på Mariagervej 8 i Randers.
Her vil I sammen med de dygtige undervisere afprøve nogle af de mange instrumenter, der undervises i, og i fællesskab gå på opdagelse i lyd og toner.
Besøget henvender sig til alle 4.klasser, som gerne vil vide mere om musik og musikundervisning samt få en hands-on-oplevelse med kendte og mere ukendte instrumenter – både rytmiske og klassiske.
Når I besøger musikskolen, bliver klassen delt op i mindre grupper, som kommer rundt i huset og prøver flere forskellige instrumenter.
Tidsrammen er 10.00-13.00 inkl. Tid til at spise jeres medbragte frokost.
Aktiviteter
Når I besøger musikskolen, inddeles klassen i 4 hold, som kommer til at rotere imellem dagens 4 instrumenter. Alle kommer således til at prøve alle instrumenter.
Forberedelse
Inddel gerne klassen i 4 lige store grupper på forhånd.
Husk madpakke og drikkedunk til frokostpausen.
Efterbehandling
Musikskolen sender en hilsen ud til klassens lærer - denne håber vi, I vil dele med klassen på AULA.
Formål
Vi ønsker at give klassen en god musikalsk oplevelse, hvor alle eleverne får mulighed for selv at spille på instrumenterne. Vi ønsker endvidere at introducere eleverne for hvilke muligheder, der findes i forhold til vores tilbud om fritidsaktiviteter, hvor man kan dygtiggøre sig på et instrument og indgå i et musikalsk fællesskab.
Praktisk information
Se flere detaljer
Randers Musikskole
Mariagervej 8
8900 Randers C
Se flere detaljer
Klassebesøg på Musikskolen er gratis.
Husk selv mad og drikke.
Randers Musikskolen kan som udgangspunkt danne rammen om et klassebesøg for 4. klasser med elevantal op til 24 elever.
Klassebesøg for efteråret 2025 kommer til at ligge på følgende datoer:
Torsdag d. 9/10
Torsdag d. 30/10
Torsdag d. 6/11
Torsdag d. 13/11
Tirsdag d. 18/11
Tirsdag d. 25/11
Tirsdag d. 2/12
Se flere detaljer
Klassebesøg på Musikskolen ligger fast kl. 10.00-13.00 (inkl. frokostpause)
Tilmelding
Klassebesøg på Musikskolen er gratis.
Husk selv mad og drikke.
Kontakt koordinator, Lene Johnsen Søndergaard-Jensen på lej@randersmusikskole.dk
Tilmelding til klassebesøgs-datoer foregår efter først til mølle-princippet.