Biodiversitet i Læsten Bakker
Beskrivelse
En dag med stort fagligt udbytte, vind i håret og planter mellem fingrene.
Læsten Bakker er et helt særligt område, det et af Danmarks mest unikke og mest vellykkede naturgenopretningsprojekter.
Område har flere forskellige naturtyper, som er vidt forskellige med store kontraster og spredt mellem hinanden i mosaik.
Forskellige naturtyper giver levesteder til forskellige arter. Jo flere naturtyper jo flere forskellige levesteder og potentielt større arts rigdom (biodiversitet). Denne mosaik af naturtyper er en sjældenhed i Danmark, men er også netop årsagen til at vi i Læsten Bakker ser en høj biodiversitet og endda en stor mængde sjældne arter.
Der gemmer sig en perle af natur, lige her i Randers og det skal vi da kigge nærmere på, så tag eleverne med en tur til Læsten Bakker.
Undervisningsforløb:
Igennem forløbet vil eleverne arbejde med emnerne biodiversitet, naturtyper og naturpleje.
De vil udføre feltundersøgelser, artsbestemmelse, observation og diskussion.
Det er ikke nødvendigt at have arbejdet med emnerne inden forløbet.
Al undervisningsmateriale og baggrundsviden er klar i taskerne, så det er bare afsted og være nysgerrig sammen med eleverne.
Grej
Al undervisningsmateriale afhentes på Naturcenteret, her er det også muligt at få en gennemgang af grejet og underviningsforløbet.
Der grej til 1 klasse, hvor eleverne opdeles i 6 grupper. Hver gruppe låner en rygsæk med al det grej de skal bruge.
Underviser låner også en rygsæk, denne indeholder flere ting end elevernes rygsæk.
Aktiviteter
Nedslag:
- Ankomst og Baseline-rebet - eleverne tager stilling til hvad de ved, hvad de tror og hvad de synes.
- Gang til lokalitet 1. Opgave: Læg mærke til naturen omkring jer, hvordan/hvad ændrer sig.
- Introduktion til Læsten bakker og nyd udsigten fra toppen.
- Introduktion til Naturtyper og aktivitet “find Naturtyper”.
- Introduktion til biodiversitet og klodsmajor. Aktivitet: Raunkjær cirkler. Opgave: Diskussion.
- Introduktion til naturpleje. Aktivitet: find steder med tegn på naturpleje.
- Afslutning - baseline-reb.
Formål
Oplev biodiversiteten, naturtyperne og naturplejen i Læsten Bakker, samtidig med i får de 3 koncepter godt ind under huden.
Praktisk information
Se flere detaljer
1 klasse
Klart bedst i sommer halvåret.
Se flere detaljer
Afhænger meget af grundighed og pauser:)
Se flere detaljer
Området er meget bakket og forløbet forgår udenfor anlagte stier.





