William Scharff – Den poetiske rebel
Beskrivelse
Hvorfor skaber den samme kunstner både perfekte, harmoniske billeder og mystiske, bizarre malerier? Hvordan viser kunst og litteratur samfundets tendenser?
I dette undervisningsforløb går eleverne på opdagelse i den modernistiske maler William Scharffs (1886-1959) billedunivers i særudstillingen 'Den poetiske rebel'.
Aktiviteter
Vi arbejder med både William Scharffs poetiske skovbilleder og hans mere underlige værker med mystiske symboler, lygtemænd og mosekoner. Gennem fælles billedsamtaler får eleverne kendskab til modernismen som kunsthistorisk periode. Scharff blev beskyldt for at lide af en ”smitsom sindslidelse”, der gav en sygelig trang til grimhed. Med udgangspunkt heri diskuterer vi, hvornår et maleri er grimt, moderne, provokerende, modigt eller sygt – og hvem har egentlig lov til at afgøre det?
For ældre elever kan forløbet også sætte fokus på, hvordan verdenskrige og nye teknologier i det 20 århundrede var med til at forme billedkunstneres og forfatteres forsøg på at beskrive en forandret verden.
Der er mulighed for at booke omvisning med en efterfølgende værkstedsaktivitet. I forløbet med værksted arbejder eleverne bl.a. praktisk med, hvordan samme motiv ændrer udtryk, alt efter om vi bruger lyse, afdæmpede pastelfarver og gør alle penselstrøg parallelle, eller om vi bruger kraftige klare farver og varierer penselstrøgene.
Formål
Eleverne styrker deres viden om og forståelse for maleriske udtryksformer og modernismen som periode og samspillet mellem billedkunst, litteratur og samtidens historiske forandringer. De lærer at sætte ord på visuelle indtryk og arbejde kreativt med stemninger og motiver – med fokus på både sansning og billedanalytisk forståelse.
Praktisk information
Se flere detaljer
Fri entré. Pris for omvisning: 500 kr.
Omvisningen kan bookes med en efterfølgende værkstedsaktivitet i uge 34 og 35.
Se flere detaljer
1 time / 2 timer m. værksted (værksted kun uge 34+35)
Invitation til undervisningsforløbe i særudstillingen
Tilmelding
Fri entré. Pris for omvisning: 500 kr.
Booking: butik@randerskunstmuseum.dk / 86 42 29 22


