Ungdomsuddannelse
Gratis

Medieværkstedet

Filmoptagelsen på Kaosambassaden

Beskrivelse

I medieværkstedet har elever mulighed for at eksperimentere med forskellige kreative udtryk i støttende omgivelser.

Alle værksteder på Kaosambassaden har tilknyttet en værkstedsansvarlig. Der er således både mulighed for at arbejde selvstændigt eller med støtte fra en kompetent voksen.

Undervisningen er uformel og dynamisk. Her omsættes den teoretiske viden hurtigt til praktiske færdigheder, hvor eleverne opfordres til at arbejde eksperimenterende med forskellige udtryksformer og finde eget udtryk.

Vi har desværre kun kapacitet til at tilbyde forløb for mindre grupper, ikke hele skoleklasser på samme tid.

Aktiviteter

På medieværkstedet arbejdes der med elevernes praktiske færdigheder og kreativitet indenfor fotografi og videoproduktion.

Eleverne får altid en introduktion til mediet og skal derefter anvende teori i praksis.

Videoproduktion

Eleverne lærer at planlægge en videoproduktion fra storyboard til redigering.

Eleverne lærer at benytte et videokamera til formidling af en historie, optage lyd og opstille lys.

De lærer at redigere deres egen produktion i et professionelt redigeringsprogram.

Fotografi

Introduktion til fotografiets forskellige genrer og virkemidler.

Eleverne lærer, hvordan bla. lys og komposition bruges til at opnå et bestemt udtryk.

Eleverne arbejder med produktion af billeder indenfor en valgt genre, og hvordan kameraets manuelle funktioner kan bruges kreativt.

De arbejder med efterbehandling af fotografier i Lightroom eller Photoshop.

Medieværkstedet råder over udstyr, som kan bookes i forbindelse med undervisning - kameraer, lys og lyd.

Formål

At eleverne stifter bekendtskab med mediernes virkemidler.

At eleverne udvikler praktiske færdigheder til at udtrykke sig gennem lyd og billede.

Praktisk information

Sted
Kaosambassaden
Stemannsgade 9D
8900 Randers C
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
HF
HHX
HTX
STX
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
Skjul detaljer

Aftales med værkstedsansvarlig

Emneområde
Film, musik, teater og dans