Informationssøgning
Beskrivelse
Vi præsenterer en vifte af bibliotekets tilbud, der egner sig til opgaver og projekter. Vi introducerer en række databaser, således at eleverne bliver klædt på til at kunne finde og selektere relevante og valide kilder.
Forberedelse
Hvis man ønsker at arbejde med et bestemt emne eller tema, noteres det i kommentarfeltet under booking. Vi anbefaler, at eleverne har lånerkort og medbringer computere.
Formål
Eleverne introduceres for et udvalg af bibliotekets tilbud - både analoge og digitale. Eleverne får redskaber til målrettet og kritisk at finde og selektere brugbare informationer og kilder til deres opgaver.
Praktisk information
Se flere detaljer
Undervisningen foregår på Randers Bibliotek eller på uddannelsesstedet. Alternativt kan undervisningen foregå digitalt.
Se flere detaljer
Kan bookes til hele årgange eller en klasse. Vi anbefaler dog at booke klassevis, da eleverne derved får mulighed for bedre vejledning undervejs.
Se flere detaljer
1½ time herunder oplæg og informationssøgning. Sessionen afrundes med, at eleverne kommer ud i biblioteksrummet, hvor de kan få yderligere vejledning af bibliotekspersonale samt har mulighed for at finde kilder.
Tilmelding
Hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud, udfylder du formularen i nedenstående link. Booking sker efter først til mølle-princippet, så det er en god idé at booke i god tid,
Har du spørgsmål, så skriv til sn@randersbib.dk