Ungdomsuddannelse
Billede

Beskrivelse

Alle kneb gælder i kampen for at overleve og sikre næste generation! Især, når man lever i et af verdens mest artsrige områder, hvor konkurrencen om at skaffe føde, territorie og en mage er enorm. 

Med fokus på regnskovens dyr og planter gennemgås evolutionsprincipperne med udgangspunkt i Charles Darwins teorier. Alle levende organismer må tilpasse sig sine omgivelser for at øge chancerne for at overleve, føre sine gener videre. Disse evolutionære tilpasninger kommer ofte til udtryk i organismens udseende, adfærd eller fysiologi – altså måden hvorpå kroppen fungerer. 

Under besøget bruger vi helt konkrete eksempler fra Randers Regnskov som illustration af evolutionsteorien, og vi vil bl.a. tage en snak om, hvorfor dyrene og planterne opfører sig eller ser ud, som de gør. 

Prisen er ekskl. entré.

Formål

Undervisningen i Evolution er målrettet gymnasieniveau og tilpasset kernestofområder i biologi. For at skabe en anderledes og engagerende undervisningsdag uden for det traditionelle klasselokale inddrager vi levende dyr og sanselige effekter.  

Undervisningen giver en faglig introduktion til evolutionens grundprincipper og mekanismer, herunder naturlig selektion, genetisk variation og tilpasning. Eksempler fra regnskovens dyr og planter anvendes løbende til at belyse økologiske samspil og fysiologiske tilpasninger i et evolutionært perspektiv. 

Praktisk information

Sted
Randers Regnskov
Tørvebryggen 11
8900 Randers C
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
EUD
EUX
HF
HHX
HTX
STX
FGU
Fag
Biologi
Pris
500 kr. pr. forløb
Momsfrit
Antal
max 32
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Prisen er ekskl. entré.

Varighed
1 time
Emneområde
Naturvidenskab
Verdensmål
SDG

Tilmelding

500 kr. pr. forløb
Momsfrit

Prisen er ekskl. entré.

For at kunne målrette vores undervisning bedst muligt til netop dine elever, er det vigtigt, at du ved booking giver så mange oplysninger som muligt om klassens niveau, forudsætninger og mål med besøget. Et forløb i Skoletjenesten varer mellem 45 og 60 minutter – afsæt gerne ekstra tid, da eleverne altid gerne vil have lidt tid på egen hånd.

Skoletjenesten er åben i Randers Regnskovs normale åbningstider på alle hverdage uden for skolernes ferieperioder.