GenLageret

Billede

Præsentation

GenLageret er en del af Affald og Genbrug, Randers Kommune. Med vores materialelager tilbyder vi gratis genbrugsmaterialer til kreativ og bæredygtig pædagogik for alle dagplejere og institutioner beliggende i Randers Kommune.

Pædagogisk profil

GenLageret tilbyder et bredt udvalg af genbrugsmaterialer som f.eks. porcelæn, gamle gryder og legetøj til guldrammer, hjul og træstumper. Materialerne stammer fra Randers Genbrugsplads samt donationsoverskud fra "Finderiet" og ”No.17 – huset for bæredygtig handling”.

Hvorfor bruge genbrugsmaterialer i pædagogikken?
Genbrugsmaterialer inviterer til leg, fantasi og eksperimenter. De har ikke én fast funktion, og derfor åbner de op for vores egne nye ideer, forestillingsevne og skaberkraft. Samtidig er det en oplagt måde at arbejde med bæredygtig dannelse i praksis og skabe bevidsthed om ressourcer og genbrugsmaterialers værdi.

Materialerne kan f.eks. bruges til:

  • Kreativ leg og læringsunderstøttende aktiviteter
  • Undervisningsprojekter og emneuger 
  • Temaforløb om natur, miljø og samfund
  • Skabende læringsmiljøer med fokus på kreativitet og innovation
  • Sansestimulerende aktiviteter for deltagere i alle aldre
  • At understøtte motorisk udvikling gennem formgivning og konstruktion

Formål:
Vi vil fremme bæredygtighed og kreativitet ved at give materialerne nyt liv. Samtidig vil vi understøtte inkluderende læringsmiljøer, hvor børn, unge og voksne sammen udforsker genbrug og ressourcekredsløb gennem håndens arbejde og skabende processer. 

Sammen skaber vi leg og læring med mening og omtanke.

Udbyder

GenLageret
Randers Affaldsterminal
Romalt Boulevard 62
8960 Randers SØ