"Vand og lort"

Af Vandmiljø Randers A/S - 01.11.2024

Hvad har rent drikkevand og kloakering betydet for livet i byen? Museum Østjylland og Vandmiljø Randers inviterer Randers’ 6. og 7. klasser til et spændende og lærerigt oplevelsesløb. Forløbet afvikler vi i Kulturhuset sal d. 8., 9. og 10. januar 2025

Museum Østjylland og Vandmiljø Randers har fornøjelsen af at invitere Randers’ 6. og 7. klasser til et spændende og lærerigt oplevelsesløb.

Gennem en lille tidsrejse kigger vi på, hvordan vores forhold til hygiejne har ændret sig.

Via gamle billeder og genstande fra Museum Østjyllands samling skal eleverne forholde sig til vand og lort i fortiden. Herunder gamle saneringsrapporter som vidner om store problemer med vandhygiejne i byerne.

Eleverne skal også lave skrive- og reflektionsøvelser omkring hvor bæredygtige de selv er. Hvad kan vi for eksempel selv gøre for at passe på vandet?

Eleverne skal løse små opgaver, for at undersøge hvordan et moderne renseanlæg fun­gerer, og hvad kloakering og spildevandsrensning har betydet for livet i byen før og nu. Og hvad er samspillet mellem kloakering og rent drikkevand i byerne?

 

Yderligere information
For yderligere information, tilmelding og tilmeldingsfrist -se vedhæftede invitation