Gratis

Den etiske kode

Beskrivelse

- Om teknologiforståelse og etik

Teknologien medfører mange positive fremskridt, og det går stærkt! Men fremskridtene går hånd-i-hånd med etiske dilemmaer, som det er vigtigt at få større kritisk indsigt i.

Derfor skal eleverne i dette projekt beskæftige sig med teknologiforståelse og etik, hvor de skal koble etik og kodning – helt uden brug af computere.

Eleverne skal først lære, hvad en robot er, og hvordan den fungerer ud fra kodning. Hvorfor handler en robot, som den gør, og kan en robot overhovedet handle etisk? Eleverne skal selv prøve at lave koder med kodeblokke på papir. Dernæst inddrages etikbegrebet, hvor eleverne skal lære om den gyldne regel og lignelsen Den barmhjertige samaritaner. Gennem forskellige cases skal eleverne tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de så et menneske, der havde brug for hjælp.

Teknologiforståelse kobles med kristendomskundskab, når eleverne skal prøve at lave en kode, der beskriver den barmhjertige samaritaners handlinger.

Afslutningsvis skal eleverne programmere ‘den perfekte robot-gårdvagt’, der kan hjælpe i en række situationer i frikvarteret.

Med til projektet følger en lærervejledning, adgang til hjemmeside samt et elevhæfte til hver elev. 

Det kræver ingen forudgående viden om teknologiforståelse at undervise i projektet.

Til projektet er der knyttet et kursus med Simon Skov Fought, som man automatisk er tilmeldt. Kurset er arrangeret i samarbejde med Skolerne Udviklingscenter Randers. 
Du kan læse mere om kurset her

Formål

  • At give eleverne et indblik i, hvad det vil sige at handle etisk.
  • At belyse forholdet mellem etik og teknologi.
  • At eleverne opnår kendskab til etisk tænkning og arbejder med eksempler herpå.
  • At eleverne opnår indsigt i, hvordan robotter fungerer, hvad algoritmer er, og hvordan man kan beskrive algoritmer med blokprogrammering.
  • At skal eleverne kan reflektere over teknologiens rolle i nutiden.
Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet udleveres ved kurset d. 20/2 2025. 

Tilmelding

Tilmelding www.fusr.dk

Tilmelding
Tilmeldingsfrist
20.01.2025