Gratis

Det moderne gennembrud

Beskrivelse

Randers Kunstmuseum og Randers Bibliotek afholder et todelt forløb, hvor eleverne kommer til at forholde sig til nogle af det moderne gennembruds kunstnere og forfattere, som bidrog til samfundets udvikling i den sidste del af det 19. århundrede.

Gennem dialog og øvelser diskuterer vi, om de temaer, som fyldte dengang vedrørende familieforhold, kønsroller, ejendomsret, tro og demokrati, stadig er relevante at diskutere idag.

På Randers Kunstmuseum vil eleverne blive præsenteret for de mange kvindelige kunstnere, som har været særdeles aktive i perioden, men ikke er blevet kanoniseret i samme grad som deres mandlige kolleger.

Forberedelse

14 dage før besøget sendes uddybende materiale direkte til læreren, som kan bearbejdes i klassen.

Formål

Eleverne får et indblik i de forandringer, som skete på flere måder i forbindelse med "det moderne gennembrud". De får forståelse for de ideer og tanker der prægede perioden.

Sted
Randers Bibliotek
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tilmelding

For yderligere info og tilmelding send en mail til: skoleoguddannelse [at] randersbib [dot] dk