Randers Kunstmuseum, Museum Østjylland og Randers Bibliotek sætter gang i en spændende dag, hvor eleverne blandt andet skal lave en tegneserie om Niels Ebbesen, på byvandring for at følge i hans spor i Randers, se på portrætteringer af Niels Ebbesen og meget andet.
14 dage før besøget får læreren tilsendt et kortfattet materiale, som kan forberede klassen på dagen. Der er også mulighed for at arbejde videre med emnet efter besøget.
Via forskellige tværfaglige aktiviteter får eleverne kendskab til nationalhelten Niels Ebbesen.
Hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud, udfylder du formularen i nedenstående link. Booking sker efter først til mølle-princippet, så det er en god idé at booke i god tid. Du får besked inden for en uge, om besøget kan imødekommes.