De fiktive elever Sally, Katrine, Basim og Magnus bliver spærret inde af deres lærer Ejnar. Kun ved kildekritik, at søge informationer og bruge sund fornuft, kan eleverne komme ud af det kildekritiske escaperoom sammen med de fire fiktive hovedpersoner.
Eleverne er inddelt i firemandsgrupper. I hver gruppe skal der være en, der medbringer en mobil.
Eleverne får ved hjælp af rollespil og elevinddragende aktiviteter en række kildekritiske råd, som kan anvendes, når de søger efter brugbare og gyldige informationer.
Hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud, udfylder du formularen i nedenstående link. Booking sker efter først til mølle-princippet, så det er en god idé at booke i god tid. Du får besked inden for en uge, om besøget kan imødekommes.