- Om skabelse og dét, der ligner
I et tværfagligt forløb mellem fagene kristendomskundskab og dansk får eleverne afsættet til at arbejde med skabelse både kristendomsfagligt og eksistentielt, samt danskfagligt og æstetisk.
Eleverne skal arbejde med begrebet skabelse teologisk set og gennem digtekunst og salmer. Med udgangspunkt i læsning af den gammeltestamentlige skabelsesberetning 1. Mosebog kap. 1 og den nytestamentlige beretning om Ordet, Johannesevangeliet kap. 1, får eleverne afsættet til at arbejde med deres eget ståsted og tilværelsessyn. Med fri reflekterende og æstetisk tænkning får eleverne enkeltvis mulighed for at sætte fokus på det gode og det besværlige ved at være og blive til.
Eleverne skal gøre sig tanker om dét at ‘skabe sig’ og det at skabe sig et liv; tage stilling til det og ikke mindst, at leve det.
Den danske rapper og forfatter Kristian UFO Humaidan vil igangsætte og guide eleverne gennem et videoinstrueret skriveforløb. Denne proces skal lede eleverne på sporet af ord og sprog, der kan indsamle og koncentrere det meningsfulde i elevernes eget liv, gennem spejlet i deres omverden.
Projektet har fokus på folkeskolens dannelsesmæssige forpligtelse med særligt fokus på stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Elevernes tekstudtryk kan anvendes som produkt til afgangsprøven.
Med til projektet hører:
Undervisningsmaterialet sendes umiddelbart efter tilmelding, dog tidligst i oktober.