Gratis

Ungdommen nu til dags!

Illustration: Lisa Aisato

Beskrivelse

- Hvad er det gode ungdomsliv?

Ungdommen er skiftevis genstand for forherligelse og forbandelse. Meningerne står i kø, når det kommer til spørgsmålet om, hvad det gode ungdomsliv er – men hvad siger de unge egentlig selv?

Den norske forfatter Linn Skåber har skrevet en bog, der giver ungdommen stemme. Med udgangspunkt i interviews med unge mennesker har hun forfattet små tekster, der tager ungdommen alvorligt. Lisa Aisatos illustrationer går i dialog med teksterne. 

Med afsæt i et udvalg af bogens tekster samt myten Menneskene spiser af frugten fra træet midt i haven undersøger dette projekt nogle af de eksistentielle spørgsmål og overvejelser, der knytter sig til ungdomslivet i overgangen fra barn til voksen. 

Det kristendomsfaglige omdrejningspunkt er overgangsmotiver, og projektet har udblik til overgangsritualer i kristendommen og andre religioner.

I tilknytning til projektet vises forestillingen Til Ungdommen fremført af Teater V. Forestillingen inddrager et udvalg af teksterne fra bogen. Der er et begrænset antal pladser til forestillingen.

Teaterforestillingen spiller på Randers Teater:
Torsdag d. 23/11, kl. 12.30
Fredag d. 24/11, kl. 9.00 og kl. 11.30
Skoletjenesten kan evt. være behjælpelig med transport til og fra arrangementet.

Formål

  • At eleverne tilegner sig viden om ungdommens kulturhistorie.
  • At eleverne får kendskab til og indsigt i den bibelske myte om de første mennesker og overgangsmotiver.
  • At eleverne kan læse litteratur og andre tekster med henblik på at genkende og identificere bestemte temaer.
  • At eleverne kan forholde sig til teksternes pointer omkring overgangen fra barn til voksen.
  • At eleverne kan uddrage sammenhænge, forskelle og ligheder mellem teksterne.
  • At eleverne kan lave komparationer og perspektiveringer af både religiøse og ikke religiøse tekster.
  • At eleverne kan reflektere over og udtrykke egne holdninger og meninger om overgangen fra barn til voksen og det gode ungdomsliv.
  • At eleverne kan indgå reflekteret, lyttende og bidragende til fælles samtaler og diskussion.
  • At eleverne kan drage paralleller til nutiden og eget liv i teksterne.
Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet sendes til skolen umiddelbart efter d. 18/8.  

Tilmelding

Tilmeld dig på www.fusr.dk.

Tilmelding
Tilmeldingsfrist
18.08.2023