Små synger sammen 2025
Beskrivelse
Igen i år er Randers’ herlige unger særdeles synlige på landkortet denne årlige sangdag.
Der var Små Synger Sammen første gang 2008, hvor omkring 50.000 børn sang med rundt i hele landet. Også i år foregår det på Jens Otto Krags Plads – lige bag Kulturhuset.
Rundt omkring i kommunens børnehaver er sangene til årets tema – Sørøvere og pirater - blevet øvet flittigt, så der bliver tryk på.
På scenen er børnerockbandet ”A-Lene med Drengene”
Til at styre alle løjerne har vi Lene Johnsen, der også klarer tangenterne. Lene har selv spillet klaver og sunget - både alene og i kor - siden hun var lille, og nu underviser hun i sang og klaver og er dirigent for FIRE kor..
Lene bakkes op af Randers-musikerne Peter Elmelund, el-guitar, Niels-Ole Husum, bas, og Thomas Ingemann, trommer.
Alle – både børn, forældre, bedsteforældre og andre interesserede – er meget velkomne til at møde op og synge med, når børnesangene lyder ud over hele Randers.
Arrangementet er et samarbejde mellem dagtilbuddene i Randers, Randers Eventsekretariat, Ran-Mix og Randers Børnebibliotek.
Formål
Små Synger Sammen Dag er en årlig sangdag for alle landets førskolebørn og deres professionelle voksne. Det er en dag med fokus på at bruge stemmen og kroppen, være sammen og have det sjovt!
Små Synger Sammen Dag er drevet af Sangens Hus, som hvert år laver materialer til dagen inden for et bestemt tema.
Praktisk information
Se flere detaljer
kl. 10.00