Sig det med blomster - Billedkunstens dag
Beskrivelse
4. klasser på Randers Kommunes folkeskoler inviteres til at deltage i et farverigt kunstprojekt, der sætter fokus på vores forbrug af papkrus
I Danmark bliver der hvert år brugt 130 millioner papkrus, som ikke er genanvendelige. I forbindelse med Billedkunstens dag 2026, onsdag d. 11. marts, inviterer kunstner Anni Holm, Affaldsskolen og Randers Kunstmuseum derfor 4. klasser fra Randers Kommunes folkeskoler til at sætte fokus på dette problem og være med til at omdanne tusindvis af brugte papkrus til en kæmpe udsmykning med papkrus-blomster på P-huset City.
Aktiviteter
Forløbet består af to skolebesøg, som afvikles mellem uge 2 og 9 og den store finale på Billedkunstens dag, onsdag d. 11. marts 2026:
Første dobbeltlektion på skolen: Kunstner Anni Holm og Affaldsskolen introducerer til projektet. Eleverne designer deres blomst og optæller hvor mange brugte krus, de får brug for. Herfra kan klassen sætte et fælles mål for, hvor mange brugte krus, der skal samles inden næste besøg.
Anden dobbeltlektion på skolen: Anni Holm igangsætter de enkelte klasser med at male deres papkrus, så de passer til deres blomsterdesign. Herefter arbejder klassen selv videre med at gøre alle krus klar til det fælles værk.'
- Billedkunstens dag 11. marts: Mellem kl. 9 og 11 installerer de tilmeldte klasser deres blomster på P-huset City. Husk at medbringe de klargjorte krus og at klæde jer efter vejret. Herefter er der mulighed for at spise madpakker og at male sit eget to-go genbrugs-porcelænskrus i Kulturhusets Sal. Kl. 12: Fælles fejring af det færdige kunstværk på Jens Otto Krags Plads, hvor familier og andre nysgerrige også er velkomne.
Forberedelse
Klassen opfordres til at begynde indsamlingen af brugte papkrus allerede inden første skolebesøg.
Formål
Elevernes kreative arbejde med kasserede materialer skal bidrage til skolens arbejde med bæredygtighed.
At facilitere møder mellem børn og professionel billedkunst og derigennem understøtte børnenes egen kreativitet.
At synliggøre vores affaldsvaner og forbrug ved at samskabe store kunstværker af problematiske affaldstyper i det offentlige rum.
Praktisk information
Se flere detaljer
Tilmeld gerne hele skolens fjerde årgang. Anni og Affaldsskolen kan besøge to klasser ad gangen, hvis skolen har et lokale med plads til det.
Hver klasse skal have to forløb a en dobbelttime med Anni Holm på skolen i løbet af uge 2-9 og til sidst deltage til installering og fernisering på P-huset City/Jens Otto Krags Plads onsdag d. 11. marts 2026.
Se flere detaljer
2 x dobbelttime i løbet af uge 2-9.
Billedkunstens dag 11. marts: Ankomst mellem kl 9 og 11 (tidsplan følger) og fernisering kl. 12-12.30. ca.
Tilmelding
Book et forløb med to skolebesøg på datoer efter eget ønske (i uge 2-9) ved kontakt til Randers Kunstmuseum på butik@randerskunstmuseum.dk / 86 42 10 92




