Grundskole
Gratis

Sallys far bander (... ad helvede til)

©Thorbjørn Christoffersen

Beskrivelse

Hvorfor er bandeord på én gang forbudte og fascinerende? Hvorfor er de overhovedet opfundet, når man aldrig må bruge dem? Og må man egentlig ikke det?

Projektet ønsker ikke at løfte moralske pegefingre, men derimod at indgå i en dialog med eleverne om sprogets magt, og om hvad hårde ord kan betyde for trivsel og konfliktniveau i klassen.

Projektet indledes med oplæsning af den kendte billedbog Sallys far bander (... ad helvede til), skrevet af Thomas Brunstrøm og illustreret af Thorbjørn Christoffersen. Derefter skal eleverne arbejde med, hvad bandeord egentlig er, hvad de betyder, og hvad forskellen er på bandeord og skældsord.

Kristendomsfagligt går eleverne på opdagelse i fortællingen om Josef og hans brødre og etikken i Den gyldne regel.

Formål

Formålet med projektet er at give eleverne perspektiver til at tage stilling til eget og andres sprogbrug, samt give dem nye handlemuligheder, der kan fremme egen og andres alsidige udvikling og trivsel.

Projektet sigter således mod at give eleverne erfaringer, som de senere kan trække på, når de møder det hårde sprog, eller når de selv kommer til at bruge det, samt at de får blik for, at den gode trivsel er et fælles anliggende med dem selv som aktive medspillere.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Fag
Dansk
Kristendomskundskab
Pris
Gratis
Periode
15.09.2025 - 22.06.2026
Varighed
6 lektioner
Emneområde
Kulturhistorie og tro
Litteratur, medier og sprog

Tilmelding

Gratis

www.fusr.dk

Tilmeldingsfrist: 01.05.2026