MORGENSOLEN TITTER GENNEM RUDEN
Beskrivelse
I 1837 udkom B. S. Ingemanns Morgensange for børn, som skulle bruges på de nyoprettede asyler for børn i København. Ingemann havde digtet en sang til alle ugens dage; og sangene eller salmerne er siden blevet en betydelig del af den danske kulturarv, som findes både i Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog.
Lys spiller en central rolle i sangenes tekster. Lys er derfor også det overordnede tema, når eleverne arbejder med det følgende udvalg af Ingemanns sange:
Lysets engel går med glans
Nu vågne alle Guds fugle små
I østen stiger solen op
Gud ske tak og lov!
Nu titte til hinanden.
I arbejdet med salmerne sættes lys desuden i forbindelse med temaerne mørke, taknemmelighed, liv, morgen og tryghed.
Når eleverne har arbejdet tematisk med sangene, skal de øve sig på dem. På hjemmesiden findes en film, som introducerer fagter til sangene. Projektet er blevet til i samarbejde med Randers Kirkemusikfestival.
Formål
Formålet med projektet er, at eleverne stifter bekendtskab med udvalgte salmer fra den danske sangtradition og musikalske arv. Endvidere får eleverne mulighed for at opleve at være en del af en større helhed i forbindelse med fællessang.
Praktisk information
Se flere detaljer
7 lektioner
Tilmelding
www.fusr.dk

