At male det usynlige - besøg særudstillingen
Beskrivelse
Randers Kunstmuseum inviterer skoler og uddannelsesinstitutioner til at besøge udstillingen 'At male det usynlige - Arild Rosenkrantz', hvor der er gode muligheder for at sætte fagene engelsk, dansk, religion, billedkunst og historie i spil.
Udstillingen præsenterer over 100 værker af Arild Rosenkrantz (1870-1964), der hele livet søgte at finde en måde at udtrykke det usynlige – det åndelige, mystiske, spirituelle og metafysiske.
Mystik og spiritualitet vækker også resonans blandt nutidens unge kunstnere. Derfor viser udstillingen også udvalgte samtidskunstværker, der fra et nutidsperspektiv spejler temaer, teknikker og motiver i Rosenkrantz’ kunst. Der vises værker af Nikoline Liv Andersen (f. 1979), Ditte Ejlerskov (f. 1978), Mie Mørkeberg (f. 1980), Alexander Tovborg (f. 1983) og Sif Itona Westerberg (f. 1985).
Book en dialogbaseret omvisning med én af museets formidlere eller oplev udstillingen på egen hånd.
Læs mere om udstillingen og find en kort dokumentarfilm her.
Aktiviteter
Der er udviklet et hæfte med inspiration til undervisere til aktiviteter og samtaler før under og efter udstillingsbesøget. Hæftet findes her.
Formål
Udstillingen giver anledning til at reflektere over spørgsmål om religion, mytologier, idealer og spiritualitet. Udstillingens temaer aktualiseres af samtidskunsten, som vidner om at de nogle af de værdier, som Arild Rosenkrantz (1870-1964) var forkæmper for med sin kunst, er lige aktuelle i vores tid, som i Rosenkrantz' levetid, der strakte sig over perioder med store geopolitiske kriser, krige og kulturelle omvæltninger.
Praktisk information
Se flere detaljer
Fri entré i forbindelse med skolebesøg.
Omvisninger er gratis for grundskoler og ungdomsuddannelser i Randers Kommune.
Ønskes omvisning for mere end 30 personer deles de i hold.
Inspirationshæfte til undervisere
Hæftet giver inspiration til aktiviteter og samtaler før under og efter udstillingsbesøget.
Tilmelding
Fri entré i forbindelse med skolebesøg.
Omvisninger er gratis for grundskoler og ungdomsuddannelser i Randers Kommune.
Booking: Skolebesøg kan bookes tirsdag til fredag i tidsrummet 9-16.
Kontakt os på museets telefon 86 42 29 22 eller butik@randerskunstmuseum.dk

