Grundskole
Gratis

Livet med de døde

Billede

Beskrivelse

Allehelgen, halloween og de dødes dag

I efteråret markeres to traditioner i Danmark, der begge handler om de døde – allehelgen og halloween.

Eleverne kender helt sikkert til halloween, men hvor meget ved de om den kristne allehelgensfejring eller den mexicanske tradition de dødes dag – og hvordan er sammenhængen og påvirkningen mellem de tre traditioner? Betyder traditionerne det samme?

I projektet skal eleverne undersøge de tre traditioners symboler og ritualer med fokus på deres historiske baggrund og relevans i nutiden. Eleverne vil opleve, at kultur og tradition er dynamiske størrelser i evig forandring. Desuden får eleverne et indblik i livet med de døde samt indblik i, hvordan de døde mindes i disse traditioner. Der arbejdes komparativt med forskelle og ligheder.

I projektet er der mulighed for et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne er på vandring i og omkring kirken. Med vandrepas, stempler og 3D-lyd i ørerne sendes eleverne rundt til forskellige poster om livet med de døde, der trækker tråde til allehelgen, halloween og de dødes dag. Kirke- og kirkegårdsbesøg kan lade sig gøre i uge 41-45.

Projektet afsluttes med, at eleverne skriver en kort tekst og laver et grafisk stempel, hvor de visuelt fortolker og gengiver, hvad de har lært.

Projektet indledes med et kursus d. 24/9.

Formål

Det overordnede formål med projektet er, at eleverne opnår indsigt i, at kultur og tradition er dynamiske størrelser i evig forandring. Denne indsigt tilegnes gennem et undersøgende arbejde med tre traditioner, der handler om de døde: allehelgen og halloween og de dødes dag. I projektet undersøger eleverne de historiske forudsætninger for de tre traditioner, hvordan sammenhængen og påvirkningen er imellem dem, samt om traditionerne betyder det samme.

Desuden skal eleverne undersøge de tre traditioners symboler og ritualer med fokus på deres historiske baggrund og relevans i nutiden for derigennem af kunne arbejde komparativt med de tre traditioner.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Kristendomskundskab
Pris
Gratis
Periode
24.09.2025 - 01.12.2025
Varighed
5 lektioner
Skjul detaljer

5 lektioner + evt. kirke-og kirkegårdsbesøg.

Emneområde
Kulturhistorie og tro

Tilmelding

Gratis

Tilmeld dig på www.fusr.dk

Tilmeldingsfrist: 15.08.2025