Lav en fagbog
Beskrivelse
Bliv fagbogsforfatter – dyk ned i dyrenes verden! Hvordan er en fagbog opbygget, og hvor finder vi dem på biblioteket? Gennem en introduktion til faglitteraturens opstilling og elementer lærer eleverne at navigere i biblioteket. Herefter omsætter de deres nye viden til praksis ved at skabe deres egen fagbog om vilde dyr eller kæledyr. En spændende og lærerig workshop, der giver indsigt i fagbøger og styrker elevernes formidlingsevner!
Forberedelse
Læreren har inddelt klassen i mindre grupper på tre elever. I grupperne har eleverne valgt et dyr, som de vil lave en fagbog om.
I kan også forberede jer på besøget ved at arbejde med undervisningsmaterialet "Lav en fagbog".
Formål
Eleverne får viden om faglitteratur, fagbøgernes placering og om opbygningen af en fagbog.
Praktisk information
Se flere detaljer
Tilbuddet kan både finde sted på Randers Bibliotek, Randers Bibliotek Syd, Randers Bibliotek Øst, Langå Bibliotek eller på jeres skole.
Se flere detaljer
Max en klasse ad gangen.
Forbered klassen på besøget ved hjælp af undervisningsmaterialet "Lav en fagbog".
Tilmelding
Hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud, udfylder du formularen i nedenstående link. Booking sker efter først til mølle-princippet, så det er en god idé at booke i god tid. Du får besked inden for en uge, om besøget kan imødekommes.