FUPZ'KE LIGNELSER
Beskrivelse
Det er utroligt, så skarpt mange af Bibelens tekster står stadigvæk, de går lige i eksistensen, vores medfølelse, vores afmagt, vores empati, vores tvivl, alt det vi mennesker render rundt og slås med.
Sådan udtaler Kim Fupz Aakeson i forbindelse med udgivelsen af hans nyeste gendigtninger af bibelske lignelser; Jonnas jordbær, Og så var Malte væk og Lånehajen.
Bøgerne er finurlige, sjove og vedkommende. Sproget er levende, og Lilian Brøggers illustrationer fortæller legende med på de gendigtede lignelser. De gendigtede lignelser er Arbejderne i vingården, Det vildfarne får og Den gældbundne tjener. Med sine gendigtninger trækker Kim Fupz Aakeson tråde til de 2000 år gamle lignelser og sætter dem ind i et nutidigt scenarie, som børn i dag kan relatere til.
Materialet tilbyder tre selvstændige forløb, hvor det er op til den enkelte lærer, om klassen skal arbejde med alle tre gendigtede lignelser eller blot en eller to. Alle tre forløb følger i store træk samme struktur og sætter fokus på de temaer og dilemmaer, der er på spil i bøgerne såvel som i de bibelske lignelser.
I projektet udfordres eleverne til selv at sætte ord på de etiske dilemmaer, historierne lægger op til.
Bøgerne kan lånes på mitCFU.
Foredrag med Kim Fupz Aakeson d. 24/2.
Formål
Formålet med projektet er, eleverne gennem arbejdet med Kim Fupz Aakesons gendigtende lignelser opnår indsigt i, at de bibelske lignelser indeholder tematikker og eksistentielle emner, der er lige så aktuelle og relevante i dag, som dengang de blev til.
Praktisk information
Se flere detaljer
4-8 lektioner


