Grundskole
Gratis

Dit affald - og hvad så?

Billede

Beskrivelse

Besøg Affaldsskolen på Randers Affaldsterminal, og kom med på en sanserig rundtur i en verden af affald.

Her viser og fortæller vi om, hvordan vi i Randers Kommune behandler vores affald, så ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt og med størst mulig omtanke for miljø og klima.
Med vores forløb lægger vi op til ny viden, én på opleveren og opfordringer til eftertanke med udgangspunkt i elevernes eget liv og håndtering af affald.

Vi snakker bl.a. om:

  • hvad affald er
  • hvad der sker med affaldet
  • hvad man kan bruge forskellige typer af affald til
  • og hvorfor det er vigtigt, at vi alle håndterer vores affald med omtanke.

Vi bevæger os i en vekslen mellem teori og praksis, når vi sammen udforsker affaldshåndteringen på den autentiske arbejdsplads, hvor vi måske støder på en skraldebil og ham, der presser store baller af affald.
Her ser og fortæller vi om, hvad der sker med det affald, som eleverne smider ud derhjemme og på skolen, og som skraldebilen kører væk.

Der samles op med konkrete genstande og eksempler på den proces, som forskellige produkter gennemgår fra råmateriale til produkt, til affald og til nyt produkt.

Forløbet tilpasses det enkelte klassetrin og den vinkel, I har valgt at lægge på affaldsemnet.
Undervejs kan vi bl.a. komme ind på affaldshierarkiet og muligheder for genbrug/genanvendelse samt miljø- og klimamæssige forhold.

I dette forløb kan der arbejdes mere eller mindre direkte med verdensmålene 4, 6, 11, 12, 13, 15.
Hvis der ønskes noget specifikt, så fortæl det i bookingen.

Der er også mulighed for at booke et forløb med fokus på plastik, eller med omdrejningspunkt i de to fællesfaglige fokusområder "Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget" og "Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer".

Undervisningsforløbet på Affaldsterminalen kan stå alene, men vi anbefaler, at det tænkes ind i et længerevarende emneforløb om affald, ressourcer, FN's Verdensmål, bæredygtighed o.lign.

Forløbet foregår dels i vores skolestue samt rundt på Affaldsterminalen (og evt. genbrugspladsen efter ønske).
Undervisningen er genstands- og dialogbaseret og evt. med hands-on aktiviteter.

Forberedelse

I kan evt. finde materialer og inspiration til forløb på www.affaldsskolen.dk.

Formål

  • At eleverne får læring om forskellige typer af affald.
  • At give eleverne indsigt i, hvordan vores affald kan genbruges og blive til en ressource.
  • At eleverne får en forståelse for, at den måde, vi håndterer vores affald på, har stor indflydelse på både natur, miljø og klima
  • At eleverne erfarer, at de ved at sortere deres affald kan være med til at skabe nye ting ud af affald, så naturens ressourcer ikke går tabt.
  • At eleverne får viden og handlekompetencer til en mere bæredygtig livsstil.

Praktisk information

Sted
Randers Affaldsterminal
Romalt Boulevard 64
8960 Randers
Skjul detaljer

Vi mødes i Skolestuen, som ligger lige nedenfor trappen til venstre, når I kommer ind af porten.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Børn og unge med særlige behov
Fag
Biologi
Fysik/kemi
Geografi
Madkundskab
Natur/teknologi
Samfundsfag
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Varighed
2 timer
Emneområde
Bæredygtighed, klima og verdensmål
Naturvidenskab
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Skjul detaljer

En stor del af forløbet foregår udenfor.
Medbring derfor tøj efter vejret, herunder praktiske sko. (Der kan ligge glasskår)

Forløbet er ikke velegnet for gangbesværede.

Ved booking oplys venligst:

  • Hvis der er kørestolsbrugere.
  • Hvis der er personer med pacemakere, SKAL dette oplyses.
  • Hvis der er personer, der lider af angst for bakterier e.lign.
Verdensmål
SDG
SDG
SDG
SDG

Tilmelding

Gratis

Book et besøg ved at ringe eller skrive til os. Hav gerne et par ønsker til datoer klar

Tlf.: 8915 1617