Det store i det små
Beskrivelse
– Højskolesangbogen for børn
Højskolesangbogen har siden den udkom første gang i 1894 haft stor betydning for den danske sangtradition i skoler, kirker og familier og har dermed været med til at føre den danske sangskat og musikalske arv videre.
I november 2018 udkom den første udgave af Højskolesangbogen for børn og i 2023 udkom anden udgave – begge udgaver er illustreret af Zarah Juul. Sangene i de to bøger er ikke med, fordi de er børnesange, men fordi de er gode sange, der også er velegnede til børn. Og så er det sange, som kan give anledning til gode samtaler med børn – også i skolen og i
faget kristendomskundskab.
Folekirkens Skoletjeneste har lavet en undervisningsvejledning til hver af de to udgaver. I begge projekter skal eleverne arbejde med et mindre udvalg af sange og salmer, der beskriver noget genkendeligt fra vores hverdagsliv, vores følelser, vores sanser – og endda noget om Gud. Der arbejdes tematisk med både tekst og illustration, hvor eleverne fornemmer sangenes stemninger.
Højskolesangbogen for børn, 1. udgave, 2018:
Teamerne i undervisningsvejledningen er: Gudsbilleder, hjemme, frihed, barndom, sommersanser og taknemmelighed.
Eleverne laver deres egne foldebøger med illustrationer til sangene. Det er muligt at streame en koncert med Martin Preisler, så sangene kan synges på skolen.
Højskolesangbogen for børn, 2. udgave 2023:
Emner som behandles i denne undervisningsvejledning er: Livets modsætninger, høst og taknemmelighed, aften og stilhed, klima og drømme, forskellige slags familier og advent og glæde.
Hver elev får en sangskat, som de løbende lægger sider i som opsamling på det tematiske arbejde.
Formål
• At eleverne får kendskab til et udvalg af sange fra Højskolesangbogen for børn.
• At eleverne får indblik i, hvordan sangenes temaer er genkendelige og har relevans for eget og andres liv.
• At eleverne i samtale og billeder kan udtrykke sig om temaerne.
• At eleverne kan synge med på forskellige typer af salmer og sange i fællesskab med andre.
Praktisk information
Se flere detaljer
8 lektioner på klassen og 30 min. til streaming af koncert.
Undervisningsmaterialet sendes i oktober.


