Book Talk Classic for 5. og 6. klasse
Beskrivelse
Dyk ned i bøgernes verden, hvor bibliotekarens entusiasme og spændende aktiviteter inspirerer til ny læselyst. I denne session veksler vi mellem bibliotekarens anbefalinger og elevinddragende aktiviteter. Der er desuden mulighed for en rundvisning på biblioteket samt tid til at finde de helt rigtige bøger at tage med hjem. Kom og bliv en del af en oplevelse, der åbner døren til utallige fortællinger!
Forberedelse
Hvis eleven skal kunne låne materialer med hjem, skal forældre/værge på forhånd oprette barnet som låner. Se mere her: https://www.randersbib.dk/registration.
Formål
Eleverne engageres i bøgernes verden og får inspiration til deres læsning.
Praktisk information
Se flere detaljer
Tilbuddet kan både finde sted på Randers Bibliotek, biblioteket i Kristrup, Dronningborg eller Langå, på jeres skole eller online.
Tilmelding
Hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud, udfylder du formularen i nedenstående link. Booking sker efter først til mølle-princippet, så det er en god idé at booke i god tid. Du får besked inden for en uge, om besøget kan imødekommes.