MØD EN KUNSTNER - KUNST & DE FIRE ELEMENTER
Beskrivelse
KUNST & DE FIRE ELEMENTER
I dette forløb undersøger vi de fire elementer luft, ild, jord og vand.
Vi bygger vindmaskiner der kan tegne, undersøger ildens kraft, bygger vandkanaler og arbejder med jord på forskellige måder.
Forløbet kan kombineres med et besøg på Randers Kunstmuseum og billedværkstedet.
Det Blå Rum
Et forløb kan kombineres med et besøg af Randers Kunstmuseums nye kunstneratelier, vidundervognen DET BLÅ RUM. DET BLÅ RUM er museets mobile satellit og fungerer som et kombineret kunstneratelier, værksted og et mere åbent og uformelt udstillingsrum. Med vognen kan undervisningen rykkes ud i det blå, i de mange naturskønne områder der findes i Randers Kommune. Måske har I et område i nærheden af skolen, hvor forløbet kan finde sted. Vognen er malet i Sven Dalsgaards ’vidunderblå’ og kan inddrages i en række af de specifikke forløb.
Aktiviteter
Vi bygger tegnemaskiner som løbende udbygges og justeres. Vi undersøger vindens muligheder for at sætte spor på jord og papir.
Vi arbejder med små individuelle ståltrådsskulpturer som efterfølgende brændes ud til poetiske skulpturer, vi tegner med kul og laver smålerfigurer som efterfølgende brændes på bålet.
Vi undersøger jord forskellige steder i nærområdet og sætter spor og aftryk.
Vi arbejder med farvepigmenter på store akvarelark og efterbearbejder med vand.
Efterbehandling
Vi afslutter gerne med udstilling af børnenes arbejde.
Formål
Forløbene skal fremme børnenes æstetiske forståelse og udvikle deres arbejde med og forståelse af kreative udtryksformer.
Børnene afprøver forskellige eksperimenterende og legende arbejdsmetoder, inspireret af legepladsens planter og træer, og kunstnerens egen praksis.
Forløbene kan endvidere målrettes arbejdet med natursyn, naturfaglighed og verdensmål.
Praktisk information
Se flere detaljer
Kunstneren kommer ud på jeres institution.
Et besøg på Kunstmuseet kan arrangeres.
Se flere detaljer
Gratis, men mindre udgifter til materialer
Der kan bookes forløb i følgende perioder:
Periode 1: Uge 21-25
Periode 2: Uge 32-36
Periode 3: Uge 37-41
Periode 4: Uge 43-47
Det pædagogiske personale skal endvidere afsætte tid til to møder.
- Et møde ca. to uger før den aftalte periode, hvor der udveksles idéer, forventningsafstemmes og de nødvendige deltager planlægges.
- Et evalueringsmøde, der kan afvikles virtuelt
Se flere detaljer
Kunstneren deltager i halvanden til to timer om ugen over et 4-5 ugers forløb.
Se flere detaljer
Der arbejdes såvidt muligt udendørs.
Besøg på Kunstmuseets udstillinger og billedværkstedet kan aftales.
Tilmelding
Gratis, men mindre udgifter til materialer