Randers Teater

Præsentation

Randers Teater er et stort og levende teaterhus med særligt ansvar for at producere og præsentere professionel scenekunst for børn og voksne. Randers Teater og Randers Kommune har en fast aftale om at alle børn og unge i Randers Kommune, fra de går i vuggestue til de går ud af folkeskolen, oplever en forestilling på teatret, en gang om året. En ordning vi kalder En Til Alle.

Her er alle forestillinger nøje udvalgt, så de passer til publikums alderstrin og daginstitutioner og folkeskoler får hvert forår information om den forestilling de skal se i det næste skoleår.   
Ekstra billetter til forestillinger kan tilkøbes, hvis en daginstitution eller skole ønsker at deres børne eller ungegrupper skal opleve mere end én forestilling om året. Det gælder også private skoler og institutioner, der måtte ønske en tur i teatret.

Pædagogisk profil

Ved at alle børn og unge i Randers Kommune får en gratis teaterforestilling om året, introduceres de til den levende scenekunst.

De oplever forestillinger der er lavet specifikt til deres målgruppe, og får erfaringer med scenerummets magi og dramatikkens mange veje til hjertelige, sjove og fortryllende historier.

Når de professionelle skuespillere møder børn og unge i de mange genrer, så får det unge publikum introduceret kunst og kultur, som en naturlig del af deres årshjul, i daginstitution og skole.

 

Entré

Billetter i En Til Alle ordningen er gratis.

Alle folkeskoler får hvert forår en oversigt over næste skoleårs forestillings datoer, så hver klasses underviser kender datoen for teaterturen i god tid. Vuggestuer og Børnehaver modtager på samme tidspunkt en oversigt over datoer for deres udvalgte forestilling, hvor de går ind og booker dato på teatrets hjemmeside.

Ønsker man at tilkøbe en yderligere teateroplevelse er billetprisen 40 kroner inkl. moms for både børn og voksne med grupperabat. Denne pris gælder også private skoler og institutioner, der ikke er omfattet af En Til Alle ordningen.

Kontakt
Jette Borup
Administrator
87101900
Træffetid Tirsdag til fredag mellem 10 og 15
Tine Eibye
Producent/leder af talenstskolen
87 10 19 00
Træffetid tirsdag til fredag mellem 10 og 15

Tilbud fra Randers Teater

Dagtilbud

Grundskole